Ordbog

Ordbogen er en fast rubrik i nyhedsbrevet, som hjælper dig med indforstået brætspiljargon.

Indeks

Ameritrash

Ameritrash er et unødigt negativt ladet ord for et type af spil som ofte er i kontrast til Euro games. Alternative navne kunne være Amerigames eller tematiske spil.

Begrebet dækker over en type spil som oftest har et stort fokus på tema og dramatisk gameplay, gerne gennem stor interaktivitet mellem spillerne. Som oftest er disse spil også præget af et mellem til højt niveau af tilfældighed. Lige som med eurogames er begrebet flydende og betydningen skifter efter hvilket forum man snakker i. Man nemt diskutere til ud på de sene timer, hvis man prøver at blive enige.

Eksempler på tematiske spil kan være det Lovecraft inspirerede Arkham Horror eller spil med episke dimensioner og spiller interaktivitet som Cosmic Encounters og Twilight Imperium.

Deck Building

Deck-building betyder egentlig opbygning af kortspil, hvor deck referer til at hver spiller har sin egen samling af kort. Hovedelementerne i spillet består i at optimere denne samling af kort. Det kan ske ved at anskaffe nye kort og erstatte dem med bedre, mere effektive kort.

Dominion er kendt som det oprindelige deck-builder spil, men kategorien er siden udvidet til også at omfatte spil med deck-building elemener. Lost Ruins of Arnak er et populært eksempel på et euro game med deck-building elementer.

Mekanismen relaterer sig også til andre elemener, f.eks. bag-building hvor man tilføjer tokens til sin egen pose. Et genialt eksempel på bag-building er Quacks of Quedlinburg (Kvaksalver på dansk).

Euro Games

Eurogames eller "Brætspil af den tyske slags" er ikke nødvendigvis fra Europa, men deler nogle fælles karakteristika. Der er ofte tale om spil hvor der kæmpes om ressourcer, områder eller point - eller flere af delene. Det er sjældent tale om egentlig kamp i form af krig og der er som regel mange veje til sejren. Temaet er for det meste uden den store betydning, der kan endda være tale om et næsten abstrakt spil. Tilfældighed er nedtonet eller kan mitigeres med spillervalg.

Puerto Rico bliver oftes nævnt som et af de Eurogames der definerede genren. Vi er mange som er vokset op med klassiskere som betegnes som Eurogames, f.eks. Catan og Carcassonne. Måske har du også spillet Caylus (som er netop er blevet moderniseret med titlen Caylus 1303), El Grande (som blev nævnt i et tidligere nyhedsbrev) og Eufrat & Tigris (som jeg nok kun har spillet en enkelt gang, men var meget populær i pauserne dengang jeg studerede).

Den præcise definition kan diskutteres, og bliver det ofte. Mange nye spil låner fra flere genrer og der er derfor forskellige opfattelser af om det så er Euro eller ej. I sidste ende er det et spørgsmål om hvilke elementer, der vægtes højest af den enkelte.

Gateway Games

Introductory games er nok en bedre betegnelse for et begreb som kan lede tankerne hen på et misbrug. Men betegnelsen gateway games er den mest almindelige og dækker over spil som er nemme at gå til hvis man ikke normalt spiller brætspil eller forbinder brætspil med Matador.

Et af de mest populære gateway games er Ticket To Ride, som udkom første gang i 2004. Siden er spillet kommet i et utal af versioner og forskellige lande, senest med Italien og Japan (som indeholder højhastighedstog). I Ticket To Ride gælder det om at forbinde byerne på brættet med togbaner ved at samle kort i de nødvendige farver. Spillet er nemt at lære og hurtigt at spille. Hvis det skal gå ekstra hurtig, så kan Ticket To Ride: New York og Ticket to Ride: London spilles på kun 15 minutter. Der findes endda i en børneudgave, som kan spilles fra 6 år.

Pandemic anbefales til alle der siger de ikke gider tabe og derfor ikke spiller brætspil. Der skal arbejdes sammen om at bekæmpe 4 forskellige vira i byer rundt omkring i verden. Enten vinder I samlet, ellers vinder spillet. Pandemic findes også et forskellige udgaver og udvidelser. Når I så er blevet fortrolige med virusbekæmpelse, kan I med fordel søge mod den Iberiske halvø i Pandemic: Iberia, men jeg vil advare om at denne udgave er temmelig brutal.

To af mine personlige gateway games er Catan og Carcassone, som findes med et ton af udvidelser. Mange som spillede disse spil i 00'erne vil i dag anbefale mere moderne gateway games, men alt andet lige, så kan jeg nemt anbefale dig at kigge nærmere på disse spil hvis du ikke allerede kender dem.

Folk har forskellige præferencer og heldigvis er der mange forskellige måder at blive introduceret til brætspil. Husk at Gateway ikke er lig med Gatekeeping.

Legacy

Legacy betyder eftermægle og der er præcis hvad du efterlader på dit spil når du spiller legacy spil. Eftermæglet kan være klistermærker som sættes på spillepladen, kort som rives over eller ændringer til regler eller komponenter.

Ændringerne følger en historie og sker oftes mellem hver gennemspilning, hvor vilkårne for næste spil ændres. De handlinger og valg du gør i spillet er med til at bestemme hvilke ændringer der sker. Eftermæglet er en konskvens at dine tidligere spil.

Mange Legacy spil har et begrænset antal spil og men ofte ender man med at spille disse spil flere gange end andre spil fordi man følger en historie og vil se den til enden. 12-24 gennemspilninger er et pænt stykke over normen for de fleste spil. Det endda blevet mere almindeligt at legacy spil stadig er spilbare når historien er slut, og spillet er unik ud fra de valg du har gjort undervejs.

Risk Legacy udkom i 2011 og betegnes som det første legacy spil, men det var Pandemic Legacy: Season 1 (2015) som for alvor satte gang i Legacy genren. Den historie man gennemspillet sidder stadig i dig lang tid efter spillet, som en oplevelse I havde sammen.

Der er en utydelig grænse mellem Legacy spil og Campaign games, hvor begge fortæller en historie over en række gennemspilninger, men hvor kampagnen ikke har så afgørende ændringer i spillets regler og komponenter. Hvorfor et spil lige hører til den ene lejr og ikke den anden eller begge, er ofte til diskution.

Push Your Luck

I et Push Your Luck spil udføres en række handlinger, indtil spilleren selv vælger at stoppe, eller løber tør for held. Hvis spilleren løber tør for held, mistes alt, der blev samlet sammen i løbet af runden. Det gælder derfor om at vælge det helt rigtige tidspunkt at stoppe på, inden alt er tabt. Nogle spil tager man andre spillere med i faldet, det er ikke altid populært.

Eksempler på Push Your Luck spil:

Diamant (også udgivet under titlen Incan Gold) sender spillerne på en farefuld færd i en mineskakt i jagten på ædelstene. Du skal dog ud igen inden du støder på slanger, giftskyer eller stenskred, så du mister dine skatte.

King of Tokyo er et sjovt monsterspil for hele familien. Du får point så længe du står i centrum af Tokyo, men hvor længe tør du blive, inden de andre dræber dig? Du kan også ta' turen til New York, hvor der plads til to monstre i centrum. Begge spil skaber stor begejstring hos børn i alle aldre. Hvis du allerede har spillet King of Tokyo anbefaler jeg at du tager et kig på udvidelsen Power Up.

Reiner Knizia’s Decathlon er et Roll & Write spil med Push Your Luck elementer. Hvis du har 8 almindelig terninger, kan 1-4 personer spille igennem de 10 dicipliner. Reglerne downloades via linket ovenfor. Reiner Knizia er i øvrigt kendt for at have designet over 700 spil.

Disse spil er måske ikke de nyeste, men det gør dem ikke dårlige, specielt ikke hvis de er nye for dig.

Roll & Write

Roll & Write-spil er en genre af Yatzy-agtive spil. Kast terninger og noter resultatet på din spilleblok. Spil som Ganz Schon Clever, som blev nomineret til Spiel des Jahres kenderprisen i 2018 og Guldbrikken i 2019, viser dog at genren har mere at byde på. I dette spil har terningernes farve betydning for hvordan man scorer point og de andre spillere scorer point på de terninger du ikke selv bruger. Det gør spillet mere aktivt, når det ikke er din tur.

Hvis du vil gå på opdagelse i genren bør du også kigge på Doppelt So Clever og Qwinto, samt flere populære spil, som også findes i en Roll & Write udgave, f.eks. Copenhagen, Kingdomino og Imperial Settlers.

Set Collection

I spil med set collection (sæt samling) tilskyndes spillerne til at samle genstande i sæt, det kan være samme farve eller kulør, eller et bestemt antal. Værdien af de enkelte genstande afhænger således af hvilken samling de indgår i.

Eksempelvis kan et kort give et enkelt point, men hvis du har to kort, så giver de måske tre point til sammen. Som oftest er fordelen større jo flere genstande du samler, men også risikoen for at du enten mister dem eller ikke får det sidste du lige mangler.

I Bohnanza gælder det f.eks. om at samle så mange ens bønnekort som muligt, mens det i Azul gælder om at samle et passende antal fliser (ikke nødvendigvis mange) i samme farve.

Solo

Der ligger til højrebenet at Solo er noget med at spille alene, men de fleste tænker nok på kabale. Moderne solo-varianter har dog udviklet sig en del. I nogle spil skal man forsøge at slå en vis score, eller se om man kan slå sin tidligere score. I andre spil, spiller man mod en automa, som er kunstig modstander, en bot.

De bedste automa er dem som ligger tæt på det oprindelige spil og ikke kræver det store arbejde at spille i mod. Det er en svær balance gang at udvikle en kunstig modstander som er udfordrende uden at være for svær. Danskeren Morten Monrad Pedersen har specialiseret sig i genren og står bag automa i b.la. Scythe og Viticulture.

Hvis der ikke findes en officiel solo-variant til et spil, så findes der nok en bruger på boardgamegeek som har udviklet en version du kan bruge. Flere solo-varianter er startet af brugerne, men nu er de blevet så moderne at de ofte tænkes ind i spillets design fra starten.

Worker Placement

Worker Placement (eller Action Drafting) er en mekanisme hvor spilleren vælger en handling blandt flere muligheder ved at placere en spillebrik (worker). Efterfølgende er handlingen ofte blokeret eller dyrere for de næste spillere. På samme vis kan der være handlinger som ikke længere er tilgængelige når turen kommer tilbage til dig igen, idet dine modspiller har placeret deres Worker. Du må derfor vente til handlingerne nulstilles, f.eks. i slutningen af en runde.

Visse Worker Placement spil kræver det store kørekort i aritmetik og psykologi for at kunne regne ud hvilke spot der er bedst at placere sig på og hvilke spots der bliver blokeret af dine modstandere. Andre har rigeligt med spots som konstant giver point og man kan bare koncentrere sig om sit eget projekt.

Eksempler på Worker Placement spil er Viticulture, Agricola, Everdell.

Mekanismen er meget anvendt i Eurogames, hvor udformingen af spillerbrikkerne (Workers) ofte er med til at skabe et tema. I Viticulture er der tale om egentlige arbejdere på vingården, som planter vinranker, høster druer og laver vinen. I spil som Agricola repræsenterer din familie af to Workers som kan samle ressourcer, dyrke jorden og endda udvide familien.